Giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
Kruh naš svagdašnji daj nam danas i otpusti nam duge naše kako i mi otpuštamo dužnicima našim.
Vi har alle vore små problemer.
Svi smo mi u maloj nevolji.
Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
хлеб наш насушни дај нам данас; и опрости нам дугове наше, као што и ми опраштамо дужницима својим;
Det var ikke med vore Fædre, HERREN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.
Nije s ocima našim učinio taj zavet, nego s nama, koji smo danas tu svi živi.
Se derfor ned fra din hellige Bolig, fra Himmelen, og velsign dit Folk Israel og den Jord, du gav os, som du tilsvor vore Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning!"
Pogledaj iz svetog stana svog s neba, i blagoslovi narod svoj Izrailja i zemlju koju si nam dao kao što si se zakleo ocima našim, zemlju u kojoj teče mleko i med,
Lad os hente vor Guds Ark i Silo, for at han kan være i vor Midte og fri os af vore Fjenders Hånd!"
Da donesemo iz Siloma kovčeg zaveta Gospodnjeg, da bude medju nama i izbavi nas iz ruku neprijatelja naših.
Herre, HERRE; thi ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig efter alt hvad vi har hørt med vore Ører.
Zato si velik, Gospode Bože, nema takvog kakav si Ti; i nema Boga osim Tebe, po svemu što čusmo svojim ušima.
HERRE! Ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig, efter alt hvad vi har hørt med vore Ører.
Gospode, nema takvog kakav si Ti, i nema Boga osim Tebe, po svemu sto čusmo svojim ušima.
Thi vi er fremmede for dit Åsyn og Gæster som alle vore Fædre; som em Skygge er vore Dage på Jorden, uden Håb!
Jer smo došljaci pred Tobom i gosti kao svi oci naši; dani su naši na zemlji kao sen i nema stajanja.
Da imidlertid vore Fædre vakte Himmelens Guds Vrede, gav han dem i Babels Konges, Kaldæeren Nebukadnezars, Hånd, og han nedbrød dette Tempel og førte Folket i Landflygtighed til Babel.
Ali kad oci naši razgneviše Boga nebeskog, dade ih u ruke Navuhodonosoru, caru vavilonskom Haldejcu, koji raskopa ovaj dom, a narod preseli u Vavilon.
Skulde I ikke vandre i Frygt for vor Gud af Hensyn til Hedningerne, vore Fjenders Spot?
Ne treba li vam hoditi u strahu Boga našeg da nam se ne rugaju narodi, neprijatelji naši?
At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
Nauči nas tako brojati dane naše, da bismo stekli srce mudro.
Vi lægger os ned i vor Skændsel, vor Skam er vort Tæppe, thi mod HERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore Fædre fra Ungdommen af til i Dag; vi høre ikke på Herren vor Guds røst.
Ležimo u sramoti svojoj, i pokriva nas rug naš; jer Gospodu Bogu svom grešismo mi i oci naši od detinjstva svog do danas, i ne slušasmo glas Gospoda Boga svog.
Og når vi tænder Offerild for Himmelens Dronning og udgyder Drikofre for hende, mon det så er uden vore Mænds Vidende, at vi bager hende Offerkager, som afbilder hende, og udgyder Drikofre for hende?"
I kad kadimo carici nebeskoj i lijemo joj nalive, eda li joj bez glavara svojih pečemo kolače služeći joj i lijemo joj nalive?
Herre, vi står med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og Fædre, fordi vi syndede imod dig.
Gospode, u nas je sram na licu, u careva naših, u knezova naših i u otaca naših, jer Ti zgrešismo.
og forlad os vor Skyld, som også vi forlade vore Skyldnere;
I oprosti nam dugove naše kao i mi što opraštamo dužnicima svojim;
Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
A reče im Isus: Zar niste nikada čitali u Pismu: Kamen koji odbaciše zidari, on je postao glava od ugla; to bi od Gospoda i divno je u vašim očima.
og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
Kako Ga predadoše glavari sveštenički i knezovi naši te se osudi na smrt, i razapeše Ga?
I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: "Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes."
Vi ste sinovi proroka i zaveta koji učini Bog s očevima vašim govoreći Avraamu: i u semenu tvom blagosloviće se svi narodi na zemlji.
Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
A Jakov čuvši da ima pšenice u Misiru posla najpre oce naše.
Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
I Jakov sidje u Misir, i umre, on i očevi naši.
Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, så de måtte sætte deres små Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
Ovaj namisli zlo za naš rod, izmuči oce naše da svoju decu bacahu da ne žive.
Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, således som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
Očevi naši imahu čador svedočanstva u pustinji, kao što zapovedi Onaj koji govori Mojsiju da ga načini po onoj prilici kao što ga vide;
Hvorfor friste I da nu Gud, så I lægge et Åg på Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formået at bære?
Sad dakle šta kušate Boga i hoćete da metnete učenicima jaram na vrat, kog ni očevi naši ni mi mogosmo poneti?
Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: "Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det går dem."
A posle nekoliko dana reče Pavle Varnavi: Hajde da se vratimo i da obidjemo braću po svim gradovima po kojima propovedasmo reč Gospodnju kako žive.
Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
Ali neću vam zatajiti, braćo, da očevi naši svi pod oblakom biše, i svi kroz more prodjoše;
Thi Gud, som sagde: "Af Mørke skal Lys skinne frem", han har ladet det skinne i vore Hjerter for, at bringe Kundskaben om Guds Herlighed på Kristi Åsyn for Lyset.
Jer Bog koji reče da iz tame zasvetli videlo, zasvetli u srcima našim na svetlost poznanja slave Božije u licu Isusa Hrista.
Hvad Titus angår, da er han min Fælle og Medarbejder hos eder, og hvad vore Brødre angår, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi Ære.
A za Tita, on je moj drug i pomagač medju vama; a za braću našu, oni su poslanici crkveni i slava Hristova.
som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie,
Koji dade sebe za grehe naše da izbavi nas od sadašnjeg sveta zlog, po volji Boga i Oca našeg,
Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
I budući da ste sinovi, posla Bog Duha Sina svog u srca vaša, koji viče: Ava Oče!
Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Åndernes Fader og leve?
Ako su nam dakle telesni očevi naši karači, i bojimo ih se, kako da ne slušamo Oca duhova, da živimo?
Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.
Tako i jezik živi medju našim udima, poganeći sve telo, i paleći vreme života našeg, i zapaljujući se od pakla.
Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have set med vore Øjne, det, vi skuede og vore Hænder følte på, nemlig om Livets Ord;
Šta beše ispočetka, šta čusmo, šta videsmo očima svojim, šta razmotrismo i ruke naše opipaše, o reči života:
Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retfærdig, så at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.
Ako priznajemo grehe svoje, veran je i pravedan da nam oprosti grehe naše, i očisti nas od svake nepravde.
Deri består Kærligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.
U ovom je ljubav ne da mi pokazasmo ljubav k Bogu, nego da On pokaza ljubav k nama, i posla Sina svog da očisti grehe naše.
1.104484796524s
Preuzmite našu aplikaciju sa rečnim igrama besplatno!
Povežite slova, otkrijte reči i izazovite svoj um na svakom novom nivou. Spremni za avanturu?
Kruh naš svagdašnji daj nam danas i otpusti nam duge naše kako i mi otpuštamo dužnicima našim. 